Carstens Overækkelse af pokal

For lige ved 175 år siden tog indbyggerne i Løgumkloster Flække afsked med en afholdt embedsmand. Byens borgere samlede ind til at få fremstillet en pokal med takkeindskrift, som blev overrakt embedsmanden ved hans afrejse fra byen.
Indskriften lyder:
”Dem Herrn Birkvogt Carstens – Ritter – als Anerkennung seiner Verdienste um unseren Flecken. Die Einwohner Lügumklosters, d. 30. Juni 1844.”
I oversættelse:
”(Til) hr. birkefoged Carstens - Ridder – som anerkendelse for hans arbejde for vores flække. Løgumklosters indbyggere d. 30. juni 1844.”
Med pokalen fulgte en takkeskrivelse med teksten (oversat):
”Refererende til indskriften tillader vi undertegnede borgere os at overrække Deres Velbårenhed denne pokal med håbet om at De venligst vil modtage den. Samtidig vil vi udtrykke vores varmeste tak for Deres uegennyttige stræben efter vores bys vel gennem Deres næsten 12-årige embedsførelse og fortælle, at vi ikke gerne tager afsked med Dem. De og Deres kære families vel ligger os dog så meget på sinde, at vi vil udtrykke vores glæde over Deres forfremmelse. Vi samtlige undertegnede beder Deres Velbårenhed om at huske vores by med samme glæde, som vi altid vil huske Dem med.
Løgumkloster, den 7. juli 1844.”      
Birkefoged Carstens modtog pokalen, og skilte sig ikke af med den, hvilket tyder på, at han også har husket sin tid i byen med glæde eller i hvert fald tilfredshed.
Efter hans død gik den i arv i familien, og da Nicolai Haase i 1989 skrev en artikel om birkefoged Carstens i årbogen for Heimatkundliche  Arbeitsgemeinschaft für Nordschleswig beskrev han pokalen, der da var hos oldebarnet Karl-Heinz Carstens, apoteker i Hamborg. Dennes søn Hanns Friedrich Carstens ønsker nu at overdrage pokalen sammen med en del originaldokumenter til Lokalhistorisk Arkiv i Løgumkloster.
Kontakten er kommet i stand via Bent Beim, hvis hjemmeside om Løgumkloster bliver flittigt besøgt. Overdragelsen finder sted mandag, den 28. maj i Løgumkloster, hvor Hanns Friedrich Carstens sammen med sin søster kommer på besøg i byen. Her vil de blandt andet se huset, hvor birkefogeden boede under sin embedsperiode, samt retsbygningen og byen i øvrigt med Markedspladsen og kirken.
Hvem var så denne birkefoged, og hvordan havde han gjort sig fortjent til den tak, som byens borgere udtrykte ved hans afgang.  
Johann Hinrich Carstens fødtes i 1795 i Süderstapel ved Ejderen som søn af den derværende lærer og degn. Han tog juridisk statseksamen ved overretten på Gottorp Slot i 1825; derefter blev han underretsadvokat og senere konstitueret landfoged i Bredstedt.
Efter at være blevet gift med Caroline Elisabeth Gerdsen i 1831 søgte han embedet som birkefoged i Løgumkloster og tiltrådte som sådan den 1. oktober 1832.
Under sin embedstid i Løgumkloster brugte han – som det var naturligt for en af de højest rangerende embedsmænd i byen – mange kræfter på almennyttige sager i byen, som for eksempel fattigvæsenet, skolevæsenet og brolægningen af gaderne. Han forsøgte også at forbedre forholdene for håndværkerne i byen og at forenkle forvaltningen og retsvæsenet i området.
Den tids embedsmænd blev aflønnet med en fast gage, der suppleredes med indtægter fra gebyrer og lignende, der opkrævedes ved de forskellige forretninger, der udførtes. Den samlede indtægt for Carstens stod ikke mål med hans forventninger og behov, og han søgte derfor jævnligt om forhøjelse og om tilførelse af flere embedsområder, der kunne give flere indtægter. Disse ansøgninger blev alle anbefalet af hans foresatte, og førte også i to tilfælde til tildeling af engangstilskud til lønnen. Samtidig blev man i ministeriet (”Tyske Kancelli”) opmærksom på denne dygtige og pligtopfyldende embedsmand, og han blev derfor i 1844 tildelt Dannebrogsordenens Ridderkors med begrundelsen (i oversættelse): ”Hans mønsterværdige politiforvaltning, som har været forbundet med mange besværligheder og ubehageligheder for ham, og hans levende interesse for flækkens trivsel fortjener rosende omtale.”
Da lejligheden bød sig, søgte han og fik i 1844 stillingen som landfoged i Bredstedt; dette embede var noget større end det tilsvarende i Løgumkloster, men alligevel var lønnen stadig et problem for Carstens. I 1848 anerkendte han den provisoriske regering for Slesvig-Holsten, og derfor blev han 1851 afskediget og måtte søge sydpå til Holsten. I 1854 blev han udnævnt til Kreisgerichtsrat i Barth i Stralsundregionen; her døde han i 1870.